Der er efterhånden lige så mange alternative motionsformer, som der er traditionelle. En af de nyere ”sportsgrene” i Danmark er Fodboldgolf. Som navnet antyder er har tale om en kombination af fodbold og golf. Nærmere præcis dyster man imod andre individer på 18 huller, hvor det er dine ben, der er dine golfkøller.
Motionsformen er både sjov, afstressende og faktisk også sund. Du har sikkert hørt, at du skal gå 10.000 skridt hver dag. Det er der mange, der opnår ved at indarbejde regler i hverdagen. ”Drop elevatoren, tag trapperne”, ”Tag et gående møde på arbejdspladsen” og ”Gå en tur, når du snakker i telefon”. Der er mange metoder, men du kunne også bare leve, som du plejer – og så tage en time eller to med en sjov motionsform som f.eks. fodboldgolf.
En fodboldgolfbane er stor. Den består af flere kilometers strækning, der skal gås. Ofte skal man også ud på lange ture ved hvert enkelt hul, da det bakkede terræn får bolden til at løbe i alle retninger. Det giver mange skridt på kontoen, og du bliver slank af at gå! Faktisk forbrænder du ca. 300 kalorier i timen, når du går, og dertil forbedrer du også din forbrænding på længere sigt. Desuden forebygger gang stress, hvilket gør det lettere at tabe fedt (især omkring maven).
God for hele familien
Når man taler om fodboldgolf, er der tale om en aktivitet for alle aldre. Tempoet er ikke det højeste, da der er tale om hyggelig motionsunderholdning – typisk for grupper.
Fodboldgolf er en social aktivitet, hvor både børn og ældre kan være med. Det stiller heller ingen forudsætning til et kendskab til hverken fodbold eller golf – faktisk bliver hele oplevelsen ofte sjovere, jo mindre man kender til sportsdisciplinerne – det giver nemlig nogle gode grin.
De danske fodboldgolfbaner er desuden bygget op omkring hygge snarere end konkurrencesport. Derfor er der ofte mulighed for at medbringe mad og drikke på banerne, hvor der er bænke og borde, som gæsterne frit kan benytte.
Prisen er lav – særligt når den sammenlignes med de mange timers sjov, man får i den friske luft. Så næste gang du mangler en aktivitet til familien, teambuilding eller en tur med dine venner, så overvej fodboldgolf.
Ingen kommentarer endnu.