Alkohol og træning – en god kombination?

Det er vist ingen hemmelighed at de fleste af os, her omkring ved nytårstid, indtager en del våde drikke og dermed alkohol. Midt i mit eget nytårsdrikkeri, kom jeg derfor til at tænke på, hvor meget jeg egentlig var ved at “skade” min krop og eventuelt sætte min træning tilbage. Efter lidt søgen rundt på nettet fandt jeg hurtigt ud af, at der er rigtig mange forskellige myter om alkohol og træning og fik derfor lyst til at skrive en lille artikel.

Alkohol skader din træning

Vi kan lige så godt starte med at smide kortene på bordet – alkohol skader din træning, din krop og dine resultater! Hvor meget, afhænger selvfølgelig af hvor meget og hvor tit du drikker, men det vil helt klart ikke have en positiv effekt at indtage 2 liter guldøl på daglig basis. Der er flere forskellige problemer og grunde til at du bør lade spritten stå, hvis du har ambitioner med din træning.

Tomme kalorier – der er rigtig mange kalorier i alle de mange forskellige alkoholiske drikke der findes. En øl indeholder typisk omkring 45 kalorier/100 ml, hvoraf der sjældent er mange proteiner eller andet godt for dine muskler og krop. Derudover får mange af os typisk hang til usund mad og fast-food, hvilket tilføjer flere tomme kalorier til regnskabet.

Dehydrering – alkohol virker vanddrivende og kan være med til at forårsage dehydrering af din krop. Dehydreringen kender du sikkert fra dagen efter en bytur, hvor du har tørre slimhinder, er tørstig, har hovedpine osv. Du kan desuden blive offer for både diaré og opkastning og man arbejder kort sagt, ikke særlig godt når man har tømmermænd!

Dårlig søvn – indtagelsen af de våde drikke foregår typisk til langt ud på de sene nattetimer. Dette resulterer i at du får for lidt søvn og dermed ikke restituer ordentligt. Typisk sover man heller ikke ordentligt og fungerer ikke optimalt dagen efter når man ingen energi eller overskud har.

Dårligere forbrænding – alkohol kan påvirke din fedtforbrænding fordi den lagres som energi. Hvis du har indtaget alkohol vil kroppen derfor starte med at forbrænde denne “energi” og andre næringsstoffer kommer derfor i anden række. Du ender derfor op med en dårligere fedtforbrænding.

Træningsskader – hvis du vælger at tage ned i fitnesscenteret, ud at løbe osv. når du er under påvirkning af alkohol, skal du passe meget på! Din teknik, balance og koordination kan være meget nedsat og du risikerer derfor at skade dig selv, hvis du f.eks. taber håndvægtene eller træder forkert. Lad være med at træne i fuld tilstand!

Gode råd når du alligevel drikker og træner

Selv om vi lige har set at alkohol har mange dårlige sider når man kombinerer det med træning, så tror jeg alligevel ikke på at du fra nu af stopper og bliver afholdsmenneske. Derfor kommer der her et par råd til hvordan du kan kombinere træning og alkoholforbrug på fornuftig vis.

  1. Der skal være plads til at more sig, også selv om man dyrker fitness. Undgå et dagligt og stort forbrug af alkohol og hold dig til at skeje ud en gang imellem til en god fest. Det er langt bedre at træde ved siden af med maner en gang imellem, end at kvaje sig på daglig basis.
  2. Drik masser af vand! Dette råd gælder sådan set i det hele taget i livet. Vand er vigtigt for din krop og især efter du måske har fået drukket lidt for meget dagen før. Som nævnt er dehydrering en af dine fjender og den bekæmpes bedst med rigeligt væske.
  3. Fortæl det til andre! Stå fast og vær stærk i din beslutning om ikke at indtage for meget alkohol. Hvis du skal til en fest, så fortæl det til dine venner og de vil sagtens kunne forstå at du har nogle seriøse mål med din træning.
  4. Lev sundt og stærkt! Hvis du i det hele taget sørger for at få noget god mad, søvn og noget sund træning, er alkohol nok ikke et særlig stort problem for dig. Fokuser derfor på generelt, at værne om din krop og din styrketræning og så behøver du sådan set ikke være bekymret for et godt glas vin til maden!

Det var mine tips og råd omkring alkohol og fitness. For dem der er mere nysgerrige, fandt jeg desuden en god artikel om emnet her

 

Om FitnessTips.dk

På FitnessTips.dk får du de bedste artikler om træningstøj, træningsudstyr og alt hvad du har brug for, til at holde din krop i god og sund form!
Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar