Kender du historien om medisterpølse?

Medister er en skandinavisk specialitet, som er meget populær blandt danske borgere. Selvom folk elsker at spise medister og betragter det som en klar nationalret, så er det dog sjældent noget, man ønsker at servere til sine gæster. Grunden til dette er, at medisteren gennem historien har været betragtet som fattigmandsspise, og derfor siden hen været lidt ildeset blandt folk. Selvom de fleste elsker selv at spise noget medisterpølse til aftensmaden, så ser man stadig en smule ned på retten.

Selv om folk ser en smule ned på medisteren, så er der ingen tvivl om, at det er en lækker ret, og hvis man vil gøre det ekstra godt, så kan man servere den med noget kål. Det fungerer rigtig godt sammen, fordi medisteren er en så fed pølse, og man bruger som regel enten rødkål, stuvet hvidkål eller grønlangkål. Ud over det kan man også tilberede pølsen på mange forskellige måder. De mest anvendte måder er enten ved at koge medisteren eller steget den, desuden kan man også få den røget, men det er oftest noget, slagteren tager sig af. Der er altså mange lækre måder at nyde sin medisterpølse på.

Lær at lave en lækker medister

Når man skal forberede en medister, vil man som regel enten koge og stege den eller stege den råt. Hvis man foretrækker at koge medisteren først, skal man smide den i en gryde med usaltet vand, hvor den så kan koge i de næste 15 minutter. Hvis man skal have sovs til sin medister, kan det være et smart trick at gemme noget af kogevandet, så man kan bruge det i sovsen.

Når man skal stege sin medister, er det en god idé at bruge både smør og olie, da olien forhindrer smøren i at brænde og giver en sprød pølse. Har man forkogt medisteren skal den steges 5 minutter på hver side, og ved rå stegning skal den forvarmes og dernæst steget 20 minutter på hver side.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar