Forevig din træningstransformation med en fotobog
Juletiden nærmer sig, og det kan for mange betyde, at der sætter sig lidt ekstra sul på kroppen. Før eller siden er det tid til at komme af med de ekstra kilo igen – og måske endda få dit livs bedste form. Når dit mål endelig er nået, kan det være meget rart at se tilbage på din træningsfremgang. Det vil gøre dig både stolt og selvsikker, når du ser billeder af din krop før transformationen og sammenligner med dit nye toptunede jeg.

Bring motivationen til nye højder
Få din ven, træningsmakker, kæreste eller mor til at fotografere din krop, i takt med at forvandlingen skrider frem. For eksempel kan I have en aftale om at tage billeder af din krop én gang hver måned, så du kan følge med i processen. Det giver lige lidt ekstra motivation, hvis du ved, at du skal stå i undertøj foran et kamera og efterfølgende kan se din fremgang på et billede. Billederne kan du sætte i en fotobog undervejs, så du altid kan få gejsten op ved at kigge i den. Når du omsider har nået dit mål, kan du stolt vise billederne af din transformation frem til dine venner og din familie.
Få håbet tilbage
En forevigelse af din krop hver måned betyder, at du altid kan se tilbage på, hvordan din krop så ud forrige måned. I løbet af en træningstransformation vil der altid være dage, hvor lysten er lille, og du har svært ved at komme i gang med dagens træning. Her er fotobogen smart, fordi du kan tage den frem, når motivationen ikke er helt i top. Det samme gælder på de dage, hvor du ikke kan se din fremgang, når du kigger i spejlet og derfor tvivler på, om der overhovedet er sket en forbedring af din krop. I fotobogen kan du heldigvis se, at der rent faktisk er sket en forandring fra måned til måned – træningen rykker altså!
En fotobog er en effektiv måde at øge din motivation på, fordi du nemt kan følge med både under og efter processen. Den er nemlig også god at kigge i, når du har nået det endelige mål.
Med en forevigelse af din transformation i din nye fotobog kan du være sikker på aldrig at miste håbet og din motivation undervejs i forvandlingen mod en sundere krop og et gladere sind.



203 comments