Archive | Mavetræning hjemme – Test og anbefalinger af udstyr RSS feed for this section

Billigt træningsudstyr til hjemmet – 3 alternativer

Billigt træningsudstyr til hjemmetDet er super nemt og bekvemmeligt at træne hjemme hos sig selv. Man sparer tid, energi og ikke mindst penge. Mange øvelser kan laves helt uden remedier, men hvis man gerne vil opnå endnu bedre resultater og se seriøs muskelfremhang, bør man anskaffe sig et minimum af hjemmetræningsudstyr. Vi har kigget på 3 slags billigt træningsudstyr til hjemmet, som til sammen vil kunne give dig en komplet træning af hele kroppen.

En kettlebell til træning hjemme

Kettlebell til træning hjemme

En kettlebell er noget af det bedste træningsudstyr til hjemmet. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvilke øvelser du kan lave, så hver eneste muskel i kroppen kan virkelig blive trænet igennem. Kettlebelltræning er især rigtig godt som core træning (træning af kernemuskulaturen), hvilket vil sige at mave- og rygmuskler bliver aktiveret nærmest lige meget hvilken øvelse du laver. Du kan derfor opnå rigtig fine resultater, blot ved hjælp af en kettlebell og det er desuden en rigtig sjov form for træning. Rigtig mange tager jernkuglen med udenfor når det bliver bedre vejr og man kan derfor fint kombinere det socialt med venner og træningskammerater. Kettlebells er ikke særlig dyre og du kan typisk anskaffe dig en i prislejet 300-1500 kr. Det kommer selvfølgelig an på hvilken vægt din kettlebell skal have og hvilken type det skal være. 16 kg plejer for de fleste mænd at være et godt udgangspunkt som start. Det lyder måske ikke af helt vildt meget, men man skal huske at tyngdepunktet i en kettlebell ligger anderledes end i f.eks. en håndvægt og man skal derfor nok kunne få sved på panden. Det er desuden lige netop dét med tyngdepunktet og balancen der gør kettlebelltræningen så effektiv! Der findes flere forskellige typer af kettlebells og hvis du er i tvivl om hvilken du skal vælge, kan du med fordel læse artiklen kettlebell køb , hvor du får gode råd til at finde den rigtige for dig.

Hvis du er blevet nysgerrig på denne form for træning, kan du finde billige kettlebells her

Træn maven hjemme med et AbWheel

AbWheel, EvilWheel eller mavetræner – kært barn har mange navne! Det lille hjul ser meget uskyldigt og enkelt ud, men tag ikke fejl! At træne med et abwheel er forfærdeligt hårdt, men også forfærdeligt effektivt. Det foregår meget simpelt ved, at du sidder på knæ, tager fat i hjulet med en hånd på hver side og derefter ruller ud til strakt position og tilbage op igen. Det er utrolig vigtigt at udføre øvelsen korrekt, da man ellers kan skade især ryggen. Der findes heldigvis masser af instruktionsvideoer på bl.a. youtube der kan hjælpe en. Træningen med hjulet er rigtig god for mavemusklerne og er en ideel måde, at træne mave hjemme på. Hvis du mestrer teknikken, vil du lynhurtigt kunne mærke en effekt på dine mavemuskler, samtidig med at du stabiliserer muskler i både arme og ryg. Et abwheel er desuden noget af det billigste træningsudstyr til hjemmet. Vi fandt et abwheel fra Everlast som du kan se på billedet nedenunder.

Træning af mave hjemme med abwheel

Hjulet fra Everlast er lavet med dobbelthjul, så det glider rigtig godt og nemt når du udfører dine øvelser. Håndtagene er desuden støbt med “greb” til dine fingre så du bedre kan holde fast. Det er rigtig rart når man ligger og spænder helt vildt på gulvet. Derudover er kvaliteten rigtig god og det bedste af det hele er prisen! Det koster nemlig kun 139 kr. Du kan se Everlast AbWheel her

Træn ryg hjemme med en pull-up bar

Den sidste form for udstyr vi har kigget på til træning derhjemme er en chin-up bar. Du monterer apparatet i f.eks. en dørkam uden brug af skruer eller lignende – den holder sig selv fast ved at sidde i spænd. Du behøver derfor heldigvis ikke at ødelægge hjemmet! Når først den er monteret, er man ellers klar til at gå igang med chin- og pull-ups, hvilket er fantastiske øvelser for rygmuskulaturen. Med pull-ups træner du især “vingerne”, men også dine arme (biceps) og dine mavemuskler bliver aktiveret. En pull-up bar er derfor et rigtig godt og billigt form for trænignsudstyr til hjemmet. Vi fandt en fra Iron Gym som du kan se nedenfor.

Træning af ryg hjemme med en chin up bar

Baren fra Iron Gym er af super god kvalitet. Den er nem at sætte op og tage ned, tager kun et par sekunder, og så er den lavet så den også kan bruges til andet end pull- og chin-ups. Man kan nemlig sætte den på gulvet og lave både armbøjninger, dips og andre øvelser til overkroppen. Benene kan desuden sættes i den, så man også kan træne mave. Dette gør at baren fra Iron Gym er lidt bedre end mange af de andre alternativer man ser. Den kan holde til maks 136 kg. og passer til døre mellem 60 og 80 cm. Den koster desuden kun 195 kr. Du kan se Iron gym pull-up baren her. Se også den lidt større guide til køb af chin up bar

Læs mere