Sådan holder du formen ved lige med træning på ferien

Der kan være mange gode grunde til at træne, imens du er på ferie. Måske er du igang med et ambitiøst løbeprogram, hvor du træner op til et bestemt løb i fremtiden, eller måske vil du bare gerne benytte den ekstra fritid til at komme lidt i form. Man kan nemlig sagtens kombinere en afslappende ferie med sund træning, uden at det kommer til at fylde hele programmet. Og så er der den ekstra gulerod, at du med god samvittighed kan spise lidt ekstra af den gode feriemad.

Her kan du læse nogle gode råd til, hvordan du selv holder dig aktiv på ferien, og undgår at få et chok, når du stiger op på badevægten derhjemme igen.

 

Læg træningen i skema

En god idé, hvis du vil lykkes med din træning, er at sørge for, at der er luft i programmet til det. Det kan du gøre ved for eksempel at reservere hver anden morgen, før morgenmaden, til at få rørt dig. Hvis du står lidt tidligere op undgår du den værste varme, og du kan træne uforstyrret. Sørg eventuelt for at have et enkelt eller to stykker frugt, så du ikke træner på helt tom mave.

Hvis du er til løb, så er det en let sag at pakke løbeskoene i kufferten. Det er fleksibelt, du kan løbe når og hvor du vil, og ovenikøbet får du set de lokale omgivelser. En anden mulighed er en svømmetur i havet eller poolen. Svømning er en god og blid træningsform, som gavner hele kroppen, også hvis du ikke er vant til at træne. Svøm for eksempel så mange baner du kan, hver morgen, og følg med i, hvordan du hurtigt bliver mere udholdende.

Hvis mulighederne er begrænsede, kan du altid tage en rask gåtur – gerne på stranden, hvor sandet giver ekstra modstand.

 

Benyt mulighederne, der hvor du er

Mange hoteller og resorts tilbyder for eksempel gratis aerobic og fitness, med instruktør på. Selvom du ikke er vant til det så tag springet, og vær med, så længe du kan.

Du kan også gøre ferien aktiv ved at leje cykler, eller finde flotte vandreruter hjemmefra eller på turistbureauer. Først og fremmest gælder det om at være kreativ og finde de muligheder, der er. Læs flere gode idéer, til at gøre din egen ferie mere aktiv, her.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar